DU LEVER I EN ANDEN VERDEN END VORES ..!
             
Digt af Dorte Brodka 1995

Du har lukket dig inde.
I din mørke hule hamrer du løs på klaveret,
vildt og voldsomt,
så englene synger,
eller rasende som et såret dyr.
Som en pianist i verdensklasse,
genial og gal på samme tid.
Du lader tonerne fortæller den historie,
du ikke ellers kan få ud.
Vi griner og græder med dig,
jubler og hulker,
elsker dig og hader dig!
Og langsomt, uendelig smerteligt begriber vi,
at du lever i en anden verden end vores.


DINE SORTE SÆKKE.
Digt af Dorte Brodka 1995

Du pakker dit værelse ned i sorte plastik sække.
Panisk!
Det er du nødt til, for ellers kan du ikke trække vejret!
Der er for mange ting, de må bort, væk,
du holder dem ikke ud!
Der står allerede 7 sække ude i udhuset fra det sidste halve års tid.
Du  stiller dem ellers ud til skraldemanden, men jeg gemmer dem der.
For at sortere dem, når du ikke er hjemme.
Ind imellem er der både tøj, kasettebånd, biblioteksbøger
og andre gode ting.
Men du er ligeglad.
Du er færdig med de ting og savner dem ikke.


SULT.

Digt af Dorte Brodka 1985
Barnets øjne er gamle.
Brune, udstående og store som tekopper,
græder de tørt imod mig.
Den 3. verden sulter.
Nyhedskanalen sender budskabet ind i min stue,
for at spolere min aftenhygge.
Utilpas  skutter jeg mig i lædersofaen
og holder min fede baby tættere ind til kroppen.
Måske når jeg posthuset imorgen!


Dorte Brodka, Stationsvej 65, 4684 Holmegård, tlf. 56 27 67 44 eller 22 99 77 83 telefontid hverdage kl. 9.00-16.00
email: dorte.brodka@mail.dk  (Kun personlig henvendelse efter aftale).


Linkpartnere: www.tekstforfatteren.dk www.koegeinternetavis.dk
                       www.roskildeinternetavis.dk www.naestvedinternetavis.dk
                      www.autismekursus.dk www.pædagogkurser.dk