|
EN JEG ENGANG HAR KENDT …!
Digt af Dorte Brodka 1998
Jeg møder dig på torvet.
Som et pust fra barndommens land kalder du svundne minder til live.
Jeg genkender dig med det samme, men du ser ikke mig.
Dine øje ser ingenting,
de er døde,
druknede …!
Sanseløs vakler du rundt,
helt gul,
Kun med tanke for dit næste fix!
Du var ellers en af de bedste i klassen.
Nu er det lige meget.
Et øjeblik står jeg dystert og betragter dig,
før jeg ilde til mode vender mig om og går!
- Undrende over,
at jo ældre og klogere jeg bliver,
jo mere er der tilsyneladende,
som jeg må affinde mig med,
at jeg ikke kan gøre noget ved!
|
|
