|
ET SIDSTE FARVEL
Digt af Dorte Brodka 1993
En sten med dit navn, slet og ret.
Intet mere.
Neden under, i jorden,
En urne med din aske,
har de fortalt.
Jeg var der ikke selv.
Et øjeblik betragter jeg din grav, din sten og dine roser.
Og undrer mig over, at jeg kom.
Hvad skal jeg her?
Du er jo død!
- De har jo brændt dig!
Du er her jo alligevel ikke …!
|
|
