|
DET ER DIG SELV DU LØBER FRA
Digt af Dorte Brodka 1999
Du smyger barndommen af dig som en frakke og forsvinder.
Ulykkelig, forstår jeg nu - jeg anede det ikke!
Du løber og du løber og du løber …!
Fra din familie.
Fra din mor og din far.
Fra din søster og din bror.
Fra din kone og dit barn.
Fra din næste kone og dit næste barn !!!
Ser du ikke, at det er dig selv du løber fra?
- Og smerten …!
Men smerten sidder jo i hjertet!
Og du er nødt til at føle den, for ellers lever du jo ikke!
|
|
