|
JEG ELSKER DIG!
Digt af Dorte Brodka 2000
Du er den første mine øjne søger.
ALTID!
Jeg kan beslutte mig for at lade være,
men mine øjne bestemmer selv!
Utålmodigt spejder de, spørgende,
nervøst, indtil de finder dig, ånder lettet op, og lægger sig til hvile.
Så var du der også i dag!
Ude af stand til at forhindre det,
mærker jeg, hvordan mine øjne SUGER dig ind.
Helst ville de spise dig, hvis de kunne!
Der er så meget, de gerne vil spørge om
og fortælle, vise og dele med dig.
Det er svært, at måtte nøjes med at se!
Og mine øjne forsøger dristigt at læse dine.
- Imens vi taler om vejret og ligegyldige ting.
Selvom jeg ved, at det ikke er godt.
Det er jo ikke nok - det bliver altid bare værre!
- Før jeg ved af det, vil jeg også HØRE dig og MÆRKE dig,
og have du skal sige, at du ikke er i tvivl!
Dybt frustreret går jeg hjem.
- Sværger på at jeg aldrig vil se dig mere!
Men mine øjne bestemmer selv!
Når du ikke er der, danner de trodsigt dit billede inde i mit hoved ...!
Hvordan skal jeg så blive fri?
- Og er det fri jeg vil være?
Det piner mig, at jeg ikke rigtigt ved det!
Det har jo altid været MIG, og ikke mine øjne der bestemte!
|
|
